Håndlavede smykker fra eget værksted

Unika håndværk
Unikke smykker fra Elbe Designs eget værksted er noget særligt. Der er kælet for materialerne. Kun de bedste er valgt ud. Og der er lagt mange timers koncentreret og kærlig indsats i hvert smykke.

Skønne sten og ædelmetaller
Materialerne er hovedsageligt sterlingsølv (925), ofte i et spændende og kontrastfyldt samspil med 14 karat guld. Smykkestenene er stenperler, ferskvandsperler og kulturperler, swarowski-krystaller og glasperler.

Enkelt, genuint design
Stilrent og enkelt design bæres med ynde uanset tidens skiftende trends. Derfor er det enkle, feminine og rene design det vi anser som ultimativt. Et smykke skal passe til den person, der bærer det. Derfor tilpasser eller designer vi gerne et unika-smykke ud fra dine ønsker og ideer.